Menneske vs. maskinoversættelse – hvilken løsning bør du vælge?
Menneske vs. maskinoversættelse – hvilken løsning bør du vælge?
Mange virksomheder, som opererer på udenlandske markeder i dag for at sælge deres produkter eller ydelser, vil gerne gøre den sproglige proces billigst muligt og er derfor fristet af at bruge maskinoversættelse.
Lad os bare indrømme det; maskinoversættelse er både smart, billigt og hurtigt, men (og der er et stort men) det har sine klare begrænsninger, selv om oversættelsesmaskinerne bliver klogere og klogere og efterhånden endda repræsenterer et levedygtigt alternativ til den menneskelige oversætter. Det kan dog ikke stå alene i praksis.
I virkeligheden vil en hybridtilgang med en kombination af menneske og maskine til oversættelse være den mest effektive strategi, hvis man vil involvere maskinoversættelse.
Nu skal vi se nærmere på diverse fordele og ulemper ved maskinoversættelse, som det ser ud anno 2023, samt hvordan du får det absolut bedste resultat med brug af maskinoversættelse. Du får blandt andet en definition af maskinoversættelse, tre situationer, hvor maskinoversættelse kan bruges, otte umiddelbare ulemper ved maskinoversættelse og en indføring i, hvor og hvorfor oversættelsesmaskinerne kommer til kort.
Hvad dækker maskinoversættelse over?
Du surfer rundt på nettet og falder over et spændende blogindlæg, som dog er skrevet på engelsk. Du tænker, at det ville da være rart og mindre krævende at læse, hvis det var på dansk. Derfor gør du én af to ting:
1. Du kopierer teksten og sætter den ind i Google Translate – og vupti har du teksten på dansk.
2. Du klikker på det lille Google Translate-add-on, og selve siden oversættes nu til dansk.
Sådan. Du har netop skabt en maskinoversættelse. Og du er helt klar over, at det udkom, du får, er skabt af en oversættelsesmaskines database og statistikker over, hvad den mest relevante oversættelse af hvert ord vil være.
Maskinoversættelse betyder i bund og grund, at en maskine automatisk oversætter en tekst fra et sprog til et andet. Du møder tit maskinoversættelse – Google Translate er blot én af dem – når du surfer rundt på sociale medier eller hjemmesider, som fx foreslår, at du får landingssiden maskinoversat for at kunne læse den på dit eget sprog. Det er faktisk ikke altid, du er klar over, at det er en maskinoversat tekst, du læser.
Der er sket meget inden for maskinoversættelse de seneste år. Noget af det nyeste, som vi ser lige nu, er såkaldt neural maskinoversættelse, som bygger på kunstig intelligens. Neural maskinoversættelse som teknologi er hyperintelligent i sin oversættelsesmetodik. Den vil blandt andet altid forsøge at finde den mest sandsynligt bedste oversættelse af et mindre tekststykke (fx et ord eller en sætning). Det gør den ved at trække på massive mængder af oversat tekst på nettet ved at sammenligne originalteksten med det, som ordene er blevet oversat til.
Det betyder, at neural maskinoversættelse tager mere kontekst i betragtning end standard maskinoversættelse, og den kan dermed i praksis levere en indholdsmæssigt bedre oversættelse, som fungerer nogenlunde på målsproget – dog med en stor fejlmargin.
Hvad kan maskinoversættelse bruges til?
Når vi taler om maskinoversættelse – uanset hvilken type og hvor avanceret den måtte være – skelner vi som udgangspunkt mellem tre hovedtyper af maskinoversættelse, som egner sig til forskellige situationer:
1. Rå maskinoversættelse – det direkte og uredigerede output fra en oversættelsesmaskine inkl. diverse sproglige bøffer og kulturelle skævheder, der ikke er tilpasset.
Eksempel: Det omfatter blandt andet den maskinoversatte landingsside, vi nævnte tidligere, hvor du selv med et tryk på en knap ‘har stået for’ oversættelsen.
2. Let efterredigering – maskinoversættelsen tjekkes hurtigt igennem for at se, om der rent indholdsmæssigt står det samme. Der bliver ikke taget hensyn til, om sproget, kulturelle elementer og skrivestil skal optimeres.
Eksempel: Denne type maskinoversættelse kan være okay at bruge, hvis du hurtigt vil videregive informationer til en kollega internt.
3. Fuld efterredigering – maskinoversættelsens output-tekst redigeres grundigt mhp. at optimere både ord, sproglig stil, kulturelle elementer og budskab, så den fungerer nøjagtigt lige så godt og efter samme hensigt i målteksten, som tilfældet var i den originale tekst.
Eksempel: Den fulde efterredigering er nødvendig, når du som virksomhed vil ind på nye markeder og ramme nye potentielle købere i deres værdikontekst. Det er i det hele taget et must at lave en fuld efterredigering af din maskinoversatte tekst, hvis den skal bruges til andet end blot en hurtig deling af informationer med en ven eller kollega.
8 ulemper ved maskinoversættelse
Selv om maskinoversættelser er blevet bedre, og oversættelsesmaskiners intelligens stiger stødt, så har de stadig en række store udfordringer, som gør, at slutresultatet halter. Og det vil med stor sandsynlighed aldrig ændre sig på nogle punkter. Prøv engang at læse med herunder.
Senere skal vi se på, hvordan du alligevel kan få en god oversættelse ved at bruge maskinoversættelse. Hvis det er der, din interesse ligger, så spring til næste afsnit.
Hyppige fejl og mangler vi ser i maskinoversatte tekster:
1. Kluntet sprog med fejl: En af de store ulemper ved maskinoversættelse er – som du sikkert også selv har oplevet – at resultatet ofte lyder lidt mærkeligt, og nogle ord er måske endda direkte forkert oversat. Det sker, fx hvis nogle ord er decideret fejlagtigt oversat i henhold til konteksten, eller hvis sætninger er formuleret på atypiske måder, som man ikke normalt ville gøre. Resultatet bliver tungt for modersmålslæseren at tygge sig igennem.
2. Mangelfulde budskaber: Resultatet af en maskinoversættelse kan sådan set godt være dækkende og fyldestgørende, i forhold til det vi kalder ‘fluency’. Det vil sige, at den kan lyde flydende og korrekt på fremmedsproget. Men til gengæld halter det ofte voldsomt efter i forhold til at afspejle og gengive den fulde sum af det, der stod i udgangsteksten (adequacy). Der mangler dybde i informationerne, og modtageren vil altså gå glip af nogle informationer, som originalteksten gav sine modtagere.
3. Fremmedord i oversættelsen: Der kan nogle gange stå ord på originalsproget i den færdige maskinoversættelse, som oversættelsesmaskinen simpelthen ikke har formået at oversætte eller fejlagtigt har vurderet hørte fint hjemme på målsproget.
4. Udeladte ord: Det sker også meget ofte, at ord fra originalsproget slet ikke er kommet med over og fuldstændigt mangler i oversættelsen, hvorved informationer naturligvis går tabt.
5. Tilføjelser: Du vil ofte også opleve, at der står ord i oversættelsen, som slet ikke var en del af udgangsteksten. Det er selvfølgelig et problem, fordi du – som læser – ikke er klar over, at det er en maskinoversættelse, du er ved at tilegne dig.
6. Grammatik: Der er ofte fejl i fx retstavning, bøjning af verber og især tegnsætning. Det kan forstyrre forståelsen i visse tilfælde, men det største problem med det er nu engang, at det smitter af på din virksomheds brand, at der er sjuskefejl i jeres tekster.
7. Ikke sammenhængende tekstdele: Maskinoversættelser tager ikke hensyn til, om tekstdele er bundet sammen, så det virker logisk. Oversættelsesmaskiner tager ikke hensyn til at lave glidende overgange mellem tekststykker og binde dem semantisk sammen. Det kan være forstyrrende, især i længere tekster.
8. Kulturspecifikke elementer: Her kan der også være fejl, hvis noget er oversat direkte via en oversættelsesmaskine. Forestil dig en direkte maskinoversættelse til engelsk af udtrykket ‘én fugl i hånden er bedre end 10 på taget’, hvis maskinen ikke lurer, at det er et ordsprog, som faktisk har en engelsk ækvivalent. Det ville i den grad forvirre læseren.
Alle disse fejl og ufuldstændigheder giver et stort behov for, at teksterne læses og rettes igennem af et menneske, efter de er blevet oversat af en computer. Den proces kaldes for postediting eller efterredigering. Det er så her, vi kommer ind på de fordele, der kan være ved at få maskinoversat tekst.
Derfor kan maskinoversættelse ikke stå alene
Her er sammenfattet fem grunde til, at maskinoversættelse ikke kan erstatte en oversættelse lavet af en uddannet menneskelig oversætter:
1. Maskiner forstår ikke kulturforskelle.
2. Maskiner kan ikke variere ord afhængigt af kontekst.
3. Maskiner lokaliserer ikke budskabet i oversættelsen.
4. Maskiner tager ikke hensyn til nuancer og tone of voice/skrivestil.
5. Maskiner kan ikke forstå menneskelige motivationsfaktorer og tilpasse teksten derefter.
Det er netop til disse funktioner, at et menneske må tage over. Med den hybride kombination af en maskinoversættelse efterfulgt af en dygtig, uddannet modersmålsoversætter med kulturel forståelse for målkulturen på det marked, du opererer på, kan du til gengæld få et virkelig godt resultat, som modtagerne får samme mængde informationer og budskaber ud af, som originalteksten gav sine læsere.
Få en god maskinoversættelse: Her tager mennesket over, hvor maskinen halter
Den mest kendte og største fordel ved at anvende en maskine til at lave oversættelse er, at det går hurtigt. Erfaring viser nemlig, at det faktisk går hurtigere at redigere en maskinoversat tekst end at skrive og oversætte teksten selv helt fra bunden, fordi de er så gode i dag.
Du kan altså sagtens bruge din faste oversættelsespartner ifm. maskinoversættelser. Her er det vigtigt, at I bliver enige om niveauet af efterredigering, hvilket blandt andet afgøres af formålet med teksten, målgruppen, kvaliteten af den oversatte tekst og andre faktorer, som du altid bør vende med din oversættelsespartner.
Kontakt os i dag, hvis du vil høre om mulighederne.
