Hollandsk oversættelse
Vi oversætter dine tekster til hollandsk
Vi hjælper dig med professionel oversættelse til hollandsk og garanterer hurtig levering af fejlfri oversættelser til attraktive priser. Kontakt os i dag, og få et uforpligtende tilbud.
5/5 stjerner baseret på +200 anmeldelser.

Kom godt i gang
Fra indsendelse af din tekst til færdig oversættelse i 4 nemme trin
1. Upload dine dokumenter med filer, der skal oversættes
2. Modtag dit uforpligtende og gennemsigtige tilbud
3. Vi oversætter dine tekster og udfører kvalitetssikring
4. Dine tekster leveres og er nu klar til brug
Professionel oversættelse af dine dokumenter til og fra hollandsk
Holland – eller Nederlandene – som er den betegnelse, landets befolkning foretrækker, er Danmarks 4. største marked for turisme, og ligger blandt de lande vi eksporterer mest til. Holland har én af de mest åbne økonomier i Europa og er derfor også verdens 8. største eksportland. På verdensplan taler 28 millioner mennesker hollandsk – enten som modersmål eller andetsprog. Du får derfor adgang til et stort interkontinentalt marked ved at omsætte din virksomheds budskab til hollandsk.
eTranslate er et professionelt dansk oversættelsesbureau med stor erfaring indenfor oversættelse og lokalisering til og fra hollandsk daterende tilbage til 1990. De mange år i faget kombineret med vores store netværk og brug af højteknologiske og kvalitetssikrende oversættelsesværktøjer gør, at vi kan garantere hurtig levering af fejlfri oversættelser til attraktive priser. Vores vigtigste opgave er at skabe det bedste resultat til dig, og vi eksekverer altid processen omkring din oversættelse så tidsbesparende og bekvemt for dig som muligt.
Hos eTranslate bliver du altid tilknyttet en personlig kontaktperson og projektleder, der sørger for:
- at håndplukke den bedst kvalificerede hollandske modersmålsoversætter til netop dit oversættelsesprojekt
- at processen omkring din oversættelse afvikles korrekt
- at det færdige produkt er tilfredsstillende og leveres inden for den aftalte tidsramme.
Eventuelle varianter af sproget
Det hollandske sprog strækker sig over fire kontinenter, og herimellem hersker mange lokale variationer og dialekter. F.eks. svarer forskellen mellem det hollandsk, der tales i Holland, og det der tales i Belgien nogenlunde til distinktionen mellem britisk engelsk og amerikansk engelsk.
Eksempler på forskelle i ordforråd er: dansk: ”betalingskort” / belgisk: “bankkaart” / hollandsk: “pinpas” eller dansk: ”renseri” / belgisk: “droogkuis” / hollandsk: “stomerij”.
Man tiltaler desuden hinanden en smule mere formelt i Belgien, end man gør i Holland; i Holland tiltales næsten alle med det uformelle ”Je” (du), mens det formelle ”U”(De) sjældent anvendes. I Belgien tiltales næsten alle med ”Gij” (du/De), som har en mere høflig klang.
Hos eTranslate udføres alle opgaver af erfarne modersmålsoversættere med et indgående kendskab til disse variationer indenfor det hollandske sprog. Således er du garanteret et resultat af højeste kvalitet tilpasset den målgruppe, du ønsker at kommunikere dit budskab til.
Fagområder
Hos eTranslate har vi speciale indenfor et væld af fagområder, og vores store netværk af specialiserede oversættere har alle den påkrævede ekspertise til at kunne levere førsteklasses oversættelser inden for din specifikke branche. Det betyder, at fagtermer bliver oversat korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen samt de kulturelle og samfundsmæssige tendenser, der gør sig gældende hos målgruppen. Som endelig kvalitetssikring bliver din hollandske oversættelse altid korrekturlæst af en anden fagspecialiseret translatør. Dette sidste led i processen garanterer, at målteksten altid bliver en fejlfri og nøjagtig gengivelse af kildeteksten.
Vi oversætter bl.a. indenfor flg. fagområder:
- Jura
- Medicin
- Teknik
- Økonomi
- IT
- Salg og marketing
- E-handel
Vi tilbyder også hollandsk tekstforfatning, korrekturlæsning og transskribering. eTranslate oversætter alle typer af dokumenter bl.a. hjemmesidetekster, fag- og skønlitteratur, manualer, kataloger, SEO-tekster, rapporter m.m. Med vores brede vifte af services skræddersyer vi nemt en sprogløsning, der tager udgangspunkt i dine behov og ønsker.
Bekræftet oversættelse af officielle dokumenter
eTranslate tilbyder endvidere autoriserede oversættelser til og fra hollandsk. En bekræftet oversættelse kan være nødvendig i forbindelse med attester, fuldmagter, kontrakter, eksamensbeviser eller andre dokumenter, der skal anvendes i en officiel sammenhæng. En gyldig statsautoriseret oversættelse er siden 2016 blevet foretaget ved, at en professionelt udført oversættelse notarstemples ved byretten og legaliseres med et såkaldt Apostille-stempel hos Udenrigsministeriet. Når oversættelsen har fået dette stempel, er den statsautoriseret og kan benyttes i Danmark og på tværs af landegrænser. Bekræftede oversættelser behandles, ligesom alle andre oversættelser, med fuld fortrolighed.
Lokalisering
I oversættelsesprocessen lokaliserer vi indholdet, så det passer til målgruppens kulturelle forhold. Eksempler på lokalisering kan være konverteringen af valuta og måleenheder, eller når man sigter efter at ramme de regionsspecifikke ord, de besøgende normalt vil bruge i deres lokale søgemaskiner – hvilket hjælper til at booste SEO og påvirke brugeroplevelsen positivt. Ved oversættelse af en hjemmeside og webshops er det vigtigt at ikke blot teksten, men hele hjemmesiden fremstår lokal for målgruppen. Selvom hollændere, ligesom danskere, er gode til engelsk, ligger der en vigtig signalværdi i, at man som virksomhed har ulejliget sig med at imødekomme målgruppen på dets eget modersmål. Ift. hjemmesider vil besøgende f.eks. altid være mere tilbøjelige til at blive på siden, hvis denne er oversat og lokaliseret til deres eget sprog.
I lokalisering til hollandsk skelner man f.eks. mellem brugen af formel og uformel tiltaleform – alt efter konteksten og målgruppens placering. Alt efter hvor man befinder sig i Holland, kan kulturen være forskellig. Vi forbinder ofte Holland med den åbenhed og tolerance, som kendetegner større byer som Amsterdam og Rotterdam, mens andre dele af Holland kan bære præg af en mere religiøs og traditionel kultur.
Hos eTranslate har vi blik for den hollandske kulturs mange nuancer, så dit budskab altid lander rigtigt hos modtageren.
Fortrolighed
Vi og vores translatører er underlagt tavshedspligt, og alle henvendelser, personlige oplysninger og informationer relateret til din oversættelse vil blive håndteret med streng fortrolighed hos eTranslate. Således er du sikret, at dine dokumenter altid er i trygge hænder hos os.
Kontakt os i dag for at høre mere omkring, hvad vi kan gøre for dig.
Sprogkombinationer
Se hvilke sprog vi oversætter til og fra Hollandsk oversættelse
Fandt du ikke det sprog, du søgte?
Kontakt os, og fortæl om dine ønsker og behov, så finder vi en god løsning sammen. Vi har et stort netværk af dygtige profiler.
Få et godt tilbud
Udfyld formularen og modtag et uforpligtende tilbud.
Hvis du har brug for hjælp eller har et spørgsmål, så er vi her for dig. Alle henvendelser behandles fortroligt, og vi sender dig gerne et uforpligtende tilbud.
Sådan gør du:
- Vælg dine filer
- Udfyld fomularen
- Send forespørgsel
- Dine filer analyseres
- Modtog dit tilbud
5/5 stjerner baseret på +200 anmeldelser.
- +2.000 glade kunder
- +400 sprogkombinationer
- 12 min. gns svartid på mail
- Hurtig levering til tiden